Jeg er sej, og det ved jeg godt

Advertisements

Samfundet i jægerstenalderen

Samfundet i jægerstenalderen bestod af familiegrupper og de flyttede rundt efter hvor dyrene levede. Der var kontakt til andre menneskegrupper som for det meste var fredelige.

Samfund:

Samfundet bestod som sagt af familiegrupper som blev større med tiden. Der var ikke høvdinger men nogle bestemte mere end andre.

Grupperne flyttede fra jagtsted til jagtsted og de boede kun kort tid ved hvert sted. Hvor menneskene boede kom an på hvor dyrene boede. Hvis grupperne boede samme sted i for lang tid ødelagde de naturens muligheder.

Transport:

Der var ingen veje på det tidspunkt. I stedet var åer, søer og havet jægerstenalderfolkets veje. Bådene blev bygget af en ca. 12 meter lang træstamme som man udhulede. Med bådene kunne menneskene bevæge over små og store afstande.

Møder mellem grupper:

Grupperne mødtes en gang i mellem. De byttede genstande, nyheder og historier. De hjalp måske også hinanden med at jage og måske byttede de også mænd 0g koner.

Fred og ufred:

Jægerstenalderen var generelt en fredelig tid. I rensdyrjægertiden var der ingen gang 1000 mennesker i Danmark og i Ertebølletiden var der omkring 5000 mennesker i Danmark.

Men de kunne alligevel blive uenige. Man har fundet spor af slag på et kranie. Man har også fundet en grav med 5 børn og 3 voksne. Måske var der en anden gruppe der havde slået dem ihjel. De kunne også have været ude for en ulykke.

Tro og religion i Jægerstenalderen

Man ved ikke hvad de troede på i jægerstenalderen. Men det var nok en tro der havde med dyr og natur af gøre for begge dele var vigtigt for livet.

figurer af rav:

I jægerstenalderen lavede man figurer af rav der forestillede dyr. Figurerne kunne hænge om halsen eller i bæltet på den der ejede figuren. Man troede at figuren kunne give jagtlykke.

Rav der er skåret ud så det ligner et elghoved.

Rav der er skåret ud så det ligner et elghoved.

Tegninger:

Man ridsede tegninger på gevir, knogler, rav og flint. De skulle forestille mennesker, dyr eller mønstre. Menneskene mente på den måde at de måske kunne tale  med guderne. Man gjorde tegningerne tydeligere ved at gnide harpiks ned i ridserne.

Gravene:

Måske troede man på et liv efter døden. I gravene i jægerstenalderen fik man gaver med sig i graven som man skulle bruge til livet efter døden. Gaverne man kunne få med i graven var fx. tænder, knogler fra forskellige dyr, sneglehuse, gevirer, rav og redskaber. Dyretænderne fungerede som amuletter eller perler. En amulet var en der beskyttede en mod uheld.

Måske skulle tingene ikke bruges til et liv efter døden men ting som havde været meget vigtigt for personen og ikke skulle gives videre.

I mange grave blev smurt rød okker ud over den døde eller på klædedragten. Måske var det et symbol på liv eller blod.

Barndom i Jægerstenalderen

Børnene hjalp til med arbejdet siden de var helt små. De voksne lærte børnene om de giftige og de spiselige planter, hvor dyrene levede og hvordan skind blev til  tøj. Gennem leg, arbejde og historier lærte børn om livet.

Leg:

Børnene havde nok også tid til at lege. Vi ved bare ikke hvad de legede med for vi har ikke fundet noget legetøj. Måske var det bare en bunke sten i deres hytte var deres legetøj.

Gravene:

Mange børn døde unge. Når de blev begeravet blev de mange begravet lige ved siden af deres hytte. Børnene blev også begravet ligesom de voksne blev begravet.

Børnene fik også gaver med i graven. Det var især perler af dyretænder. Nogle børn fik også “voksenting” med i graven som fx økser og knive.

Det første landbrug

Når man dyrker jorden og holder husdyr er der mere mad end man kan spise. Derfor skaber man et overskud der gør at man enten kan gemme maden eller sælge det til andre stammer. Bønderne skal ikke flytte efter byttedyr men kan blive boende samme sted og derfor begyndte man at bygge rigtige huse.

Det første landbrug opstod næsten samtidigt: I Sydøstasien, Mellemamerika og i Mellemøsten. I Mellemøsten foregik det første jordbrug i Jordan-dalen i det område hvor Israel, Palæstina og Libanon ligger i dag.

De første steder hvor man begyndte at holde husdyr lå i området hvor Iran, Tyrkiet og Irak mødes. Både landbruget og husdyrholdningen skete omkring år 9.000 f. kr.-altså midt i den danske jægerstenalder. Landbruget gav mulighed for at flere mennesker kunne leve af jorden.

Inden landbruget opstod var antallet af mennesker i verden kun omkring to millioner og efter man begyndte at dyrke jorden steg antallet af mennesker i verden. Jordbruget i Mellemøsten krævede anlæg til vanding af marker. Det var store byggeprojekter hvor tusinder af mennesker måtte arbejde sammen så vand fra floderne kunne ledes ind over markerne. Det førte til at der opstod by-stater med rige og fattige, konger, præster, håndværkere og arbejdere. Grunden til at det opstod var overskudet man skabte i landbruget.

Mens alt dette skete i Mellemøsten sad vi hjemme i Danmark og spiste østers ved kystenerne. Hjemme i Danmark kunne der godt være en leder men alle var stort sert lige. Der var ikke den store forskel på folk i jægerstenalderen.

Landbruget kommer til Europa:

Landbruget kom langsomt videre over større og større områder. Man begyndte at dyrke jorden i landene omkring Middelhavet og videre op i Europa.

Længere mod nord måtte man bruge andre kornsorter og andre dyrkningsmeteoder. Det varede længe at få udviklet dem. Men ca. 5.000 år senere kom landbruget til Danmark altså ca. år 4.000 f.kr.

Der er fundet aftryk af hvedekorn i lerkar fra ca. 3.700 år f. kr. Det er tegn på at vi er ved at blive bønder. Bondestenalderen begyndte i år 4.000  f. kr., men landbruget var bare ikke noget der kom fra det ene år til det andet. Det skete langsomt. Mennesker i de sydlige bopladser hørte om det først og så bredte det sig længere nordpå. På det tidspunkt var man stadig jæger og samler men nu begyndte man at dyrke jorden og holde husdyr.

Jagt var stadig vigtigere end landbrug. Mad fra landbrug var luksus. I de år hvor landbruget spredte sig i Danmark skete der nogle klimaforandringer. Det blev pludselig meget koldere og vandstanden i havet faldt. Tidevandet blev mindre kraftigt og fjordene sandede til. Der var færre østers i de danske have og det blev vanskeligere at skaffe mad fra havet. Det var altså praktisk at der kom en ny måde at producere mad på.

Opfindelser i jægerstenalderen

Økser:

At bruge flint til redskaber var en stor opfindelse! Økser af flint blev opfundet i jægerstenalderen og bliver brugt den dag i dag.

Man brugte ikke økser i rensdyrjægertiden. Der var ikke så mange træer i jægerstenalderen derfor var der ikke brug for økser. Men da skoven bredte sig                   9.500 år f.v.t. blev der brug for økser.

Det er enkelte eksemplarer af stenalderøksen som den så ud.

Det er enkelte eksemplarer af stenalderøksen som den så ud.

Med økser kunne store og små træer fældes som man kunne bruge til hytter og redskaber. Der kunne fx laves håndtag til økser og pile, lystrer, skåle, fade, skeer, stammebåde og padleårer.

Keramik:

I ærtebølletiden lærte man at lave keramik. Det lærte man af folk fra syd som allerede levede af landbruget. De næste 6.000 år blev keramik bl.a. brugt til skåle og kopper.

Denne skål er fundet i gudme. Den er fra jægerstenalderen

I en gravhøj ved skarpsalling ved Limfjorden har arkæologer fundet dette lerkar med smukke dekorationer. Det er lavet i tiden omkring 3.200 f.kr.

Man lavede keramik af lerpølser der blev presset sammen. Leret blev blandet med knuste granitsten som nok var genbrug af brugte sten fra jordovnene.

Lerkar:

Lerkrukkerne kunne bruges til at lave mad i. Krukkerne have en spids bund og tykke sider. På kanten lavede man ofte aftryk af fingre eller negle. Man lavede små og store krukker og de største kunne være op til 50 cm i højden.

Jægerstenalderhuse

Boligerne i Jægerstenalderen var små hytter, som var lavet af skind, eller andet materiale fra naturen, fx siv, blade eller grene, og de bestod kun af et rum. På gulvet var der lagt barkflager, og taget blev båret af mindre stolper.

Det var sådan stenalderhuset så ud.

Det var sådan jægerstenalderhuset så ud.

Inde i Jægerstenalderhuset var der typisk et ildsted. Det var enten inde i huset, eller i døråbningen. I bestemte områder af hytten lavede man redskaber af flint. Affald efter flinthugning og madlavning smed man udenfor. Der var hverken borde eller stole, så det hele foregik på gulvet.

Rundt omkring i hytten hængte der  urter til tørre, og ofte også et gevir eller et dyre kranie. Det hængte man op fordi man mente at det ville beskytte  hyttens beboere, og bringe lykke på jagtmarken.

Landskabet i Stenalderen

Danmark så anderledes ud i Stenalderen. Da isen smeltede, blev landet dækket af tundra. Det er små buske, blomster og græs. Senere kom der træer til. De dækkede efterhånden landet.

Men landskabet ændrede sig hele tiden. Klimaet blev flere gange varmere og koldere. Det betød at der kom andre dyr og planter til.

De første mennesker var jægere og samlere. De jagede dyr der levede i de store skove, som efterhånden dækkede hele landet. Det var rensdyr,vildsvin,ulv,odder og ræv. Desuden fangede de fisk, og samlede bær og planter i skovene.

Omkring år 6.800 f.v.t. blev temperaturerne så høje at isen ved Nordpolen begyndte at smelte. Det fik verdens have til at stige. Store dele af Danmark blev dækket af hav. Kun de højeste punkter blev ikke dækket af vand. Det betød at flere steder bestod af øer.

Dette var sådan tundra sådan ud.

Det var sådan tundra så ud i stenalderen.

Menneskets udvikling

1.Gorilla 2.Australopithecus 3.Homo Erectus 4.Neandertaler (la chapelle aux saints) 5.Homo Heidelbergensis 6.Moderne Menneske.

1.Gorilla 2.Australopithecus 3.Homo Erectus
4.Neandertaler (la chapelle aux saints) 5.Homo Heidelbergensis 6.Moderne Menneske.

Rensdyrjægerne

For mange tusind år siden var Danmark dækket af is.

Isen begyndte at smelte for ca. 13.000 år siden.Da isen forsvandt, begyndte de første planter at vokse frem.Nu kom de første dyr. Det var store flokke af rensdyr der kom fra syd. Efter dem fulgte de første mennesker. De kaldes rensdyrjægere.

Dengang så landskabet ikke ud som i dag. Der voksede ikke store træer. Landet var dækket af små buske og blomster. Det landskab kaldes for tundra. Landskabet var perfekt for de store flokke af rensdyr. Jægerne havde nok at spise og god plads at bevæge sig på. Menneskene levede især af rensdyr. Men de spiste også andre dyr og fisk.

Både dyr og mennesker kom til Danmark fra syd. Man ved at rensdyrjægerne især boede i det nordlige Tyskland. Men ca. 13.000 år f.v.t. begyndte de at slå sig ned i Danmark. De smed knogler og andet affald i søerne. Dem har arkæologer fundet. Derfor ved vi hvad folk spiste.

Man har fundet deres bopladser mange steder i landet. De fleste af bopladserne lå inde i landet. Men man regner med at folk også boede ved ved kysten. Men Danmark i dag ser ikke ud som dengang. Nogle af bopladserne er blevet dækket af hav. Derfor er de svære at undersøge.

Rensdyrjægerne brugte redskaber af sten. Det er derfor det hedder stenalderen. Stenalderen varede fra 13.000 til 1.700 år f.v.t.. Stenalderen er delt i to perioder: Jægerstenalden og Bondestenalderen.

En pilespids er ikke bare en pilespids. En pilespids kan fortælle historie. Den fortæller at der har været mennesker hvor den blev fundet. Men den fortæller også at mennesket jagede med spyd eller bue og pil

En pilespids er ikke bare en pilespids. En pilespids kan fortælle historie. Den fortæller at der har været mennesker, hvor den blev fundet. Men den fortæller også at mennesket jagede med spyd, eller bue og pil.